Ny kildeplads i Gludsted

Ikast Vandforsyning indledte tilbage i 2013 en undersøgelse der skulle klarlægge de fremtidige muligheder for levering af rent drikkevand til Vandforsyningens 6.750 forbrugere.

Undersøgelserne viste at boringerne på kildepladserne i Parken og nær Kildevej inden for en overskuelig årrække ville være udtjente.

Bestyrelsen besluttede derfor at indlede arbejdet med af finde en eller flere alternativer til de eksisterende kildepladser i Parken og Kildevej.kildepladser

Arbejdet involverede bestyrelsen, driftsledelsen samt rådgiver. 3 mulige områder blev udpeget og undersøgt. Efter denne undersøgelse blev Gludsted Plantage udvalgt som værende det bedste alternativ.

Ikast-Brande Kommune blev i 2014 adspurgt om planerne. Kommunen vendte positivt tilbage at arbejdet med en ny kildeplads i Gludsted Plantage kunne påbegyndes.
Derefter forestod der et stort udredningsarbejde. Hvad kunne der forventes af vandmængder? Hvilken vandkvalitet kunne der forventes? Hvordan får man tilladelse til at indvinde vand i en statsskov? Disse og mange andre spørgsmål skulle besvares og tilladelser gives inden det fysiske arbejde med boringer på kildepladsen kunne påbegyndes.Billede af ny boring Gludsted

I 2016 blev der fremsendt ansøgning til Ikast-Brande Kommune. I sommeren 2017 blev der giver tilladelse til den første boring i området.
Samtidig med at der arbejdes på kildepladsen loggers der data i 4 boringer i området omkring Gludsted Kildeplads for at belyse og dokumentere virkningerne på det omkransende miljø.

Forsyning Kildepladser Ny kildeplads

Den første af 4 boringer er udført i december 2017. Der er boret til 225 meters dybde. Resultater fra vandprøver, flowlog og andre data foreligger ikke endnu.